Monthly Archives: maj 2013

Støv i maskinen

Efter mange år, og mange timers summen åbnede jeg i dag min computer, for at se hvordan tingene stod til, inde i kabinettet.

I første omgang, blev jeg lidt i tvivl, var der nogen som havde glemt et uldent tæppe inde i maskinen? Var der nogen som havde bygget et gråt snelandskab derinde, som de havde glemt at fjerne igen?

Det er klart, efter mange års arbejde med computeren, hvor den blæseren bare har stået og holdt komponenterne nedkølede, så har computeren efterhånden fået suget en del støv til sig. Man kan endda forestille sig, at megen af den støv har bundet en del varme, som så har fået blæseren til at køre endnu hurtigere og dermed har suget endnu mere støv. Sådan kører det i spiral.

Derfor forsøgte jeg på bedst vis, at få komponenterne rengjort, ved at puste luft på dem, således at støven kom væk fra komponenterne og ud af maskinen. Herefter stod den selvfølgelig på en grundig støvsugning. Jeg har læst et sted, at man skal passe på med, at puste for kraftig luft på de forskellige blæsere som er monteret, da de lejer som sidder i disse ikke er bygget til de ekstreme omdrejninger som sådan udefra kommende trykluft kan få dem op på.

Efter jeg har fået renset maskinen for støv, kører den faktisk endnu bedre. Så, nu har jeg skrevet i min kalender at den skal have et årligt støv-eftersyn. På den måde bliver computerens levetid nok forlænget.

472323_25655881