Categories
Computer

Fra gratis til betalt

Jeg har længe overvejet at skifte email adresse. Jeg har i mange år haft en gratis email adresse hos en af de mange gratis udbydere på internettet. Sådan en, hvor man kun kan vælge det der skal stå foran @ og hvor man på den måde reklamerer for virksomheden i sidste del af adressen.

Men efterhånden som jeg synes jeg havde reklameret nok, og egentlig også gerne selv ville have kontrol over mine mails, gik jeg på jagt efter andre løsninger.
Da jeg startede den her blog, købte jeg samtidig domænetnavnet. Det kunne jeg også bruge til min kommende email adresse. Jeg skulle bare finde ud af, hvordan den slags fungerer i praksis. Jeg har researchet mig frem til, at jeg skal have fat i en såkaldt exchange løsning. På den måde, så får jeg en funktionalitet der tilsvarer den, jeg allerede kender idag.

Det koster selvfølgelig mere end det gratis alternativ jeg bruger idag. Men samtidig får jeg større fleksibilitet, og ejerskab over mails m.m. Så det er jeg slet ikke i tvivl om, bliver min løsning fremadrettet.